Til læreren

En rigtig god idé kunne være at "besøge" en tradition på den anden side af grænsen. Følgende link giver mulighed for at finde en venskabsklasse:
www.schulen-sh.de

Hvis emnet "Skikke og traditioner" tages op i juletiden, ville det være oplagt at sammenligne de forskellige juletraditioner.

En opgave om jul kunne se sådan ud:

Jul

Vælg en juletradition, f.eks. julemaden/julebagning, udsmykningen i forretninger, julemarkeder, julefesten på skolen, julegaver eller noget helt tredje. Skaf informationer og sammenlign med tilsvarende tyske traditioner ved at forhøre dig hos tyske bekendte, medlemmer af det tyske mindretal eller besøg på den tyske side af grænsen.

Kirken, biblioteker og andre institutioner i det tyske mindretal kan sikkert også give værdifulde bidrag.

Links:

http://www.historie-online.dk/special/jul/
en god hjemmeside med masser af information om Julen

http://www.sh-tourist.de/radderge/braeuche/weihnachten/weihnachten_dk.htm

http://www.kinder-weihnachten.de/
en hjemmeside med links til "Sitten und Bräuche" og "So feiern andere"

 

Opgave 4

Eleverne er sikkert meget hurtige til at løse opgaven. Derfor kunne man fortælle eleverne lidt mere om disse traditioner. På hjemmesiden www.slesvigland.dk, der oven i købet er tosproglig, findes der mange informationer under linket "folkeminder". Sprogligt er den imidlertid ikke så tilgængelig, så det anbefales, at læreren informerer sig.

 

Opgave 5

Opgaven kunne indledes med, at nogle elever fik til opgave at orientere sig om, hvordan ringridning afholdes, hvordan man deltager og hvilke regler der gælder el.lign. og derefter holdt et lille oplæg for klassen, inden klassen gruppevis går i gang med selve opgaven. Bibliotekerne har et rigt udvalg af informationer om ringridning ligesom der findes en række gode "ringrider"links, f.eks.: www.ringriderfesten.dk
www.ringrider.dk
www.pellworm.de
www.midlum-foehr.de
www.nordstrand.de