Fra konfrontation til samarbejde

Regionen består af Syddanmark nord for grænsen og Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg syd for grænsen. Det er omtrent det samme område som det gamle danske hertugdømme Slesvig, som lå mellem Kongeåen i nord og Ejderen i syd.

I det gamle hertugdømme har danskere, tyskere og frisere altid boet sammen side om side. I det 19. århundrede opstod der imidlertid nationale konflikter mange steder i Europa. Både Det Tyske Forbund med Holsten og Kongeriget Danmark gjorde krav på hertugdømmet Slesvig, og det førte til krig. Efter krigen 1864 blev Kongeåen grænse mellem Danmark og Tyskland. Men efter første verdenskrig kom det til folkeafstemninger i 1920. Hertugdømmet blev delt, og den nuværende grænse fastlagt. Siden den tid findes der et tysk mindretal nord for grænsen og et dansk mindretal syd for grænsen.

På grund af de bitre erfaringer under anden verdenskrig var der mange tyskere og danskere, der ønskede at løse konflikterne på fredelig vis. Et vigtigt skridt var København-Bonn-erklæringerne fra 1955, som fastlagde mindretallenes rettigheder. I løbet af årene opstod der på mange områder et godt samarbejde mellem danskere og tyskere i Grænseregionen. Det førte i 1997 til aftalen om Region Sønderjylland-Schleswig. Selvom der stadig findes modsætninger, anses den dansk-tyske grænse ofte som en model for, hvordan nationale konflikter kan løses fredeligt.