Folkeafstemningerne 1920

I 1920 blev den historiske region Sønderjylland delt. Det skete som følge af to folkeafstemninger i hhv. februar og marts 1920. Baggrunden for afstemningerne var, at det i fredsslutningen efter Første Verdenskrig med Tyskland i Versailles blev fastlagt, at der skulle gennemføres folkeafstemninger bl.a. i Sønderjylland. Det skete med udgangspunkt i princippet om den nationale selvbestemmelsesret. Kort sagt var der tale om, at befolkningerne i nationalt blandede grænseområder skulle få mulighed for ved en afstemning selv at afgøre, hvilket land de måtte ønske at høre ind under. Befolkningsflertallets valg afgjorde dernæst også, hvilken stat det territorium, afstemningerne fandt sted i, skulle tilfalde. I den første zone, der er identisk med nutidens Syddanmark, stemte den 10. februar 1920 75 % for genforening med Danmark, mens 25 % ville blive ved Tyskland. Lokalt var der store forskelle. Således fandtes der et klart tysk flertal i købstæderne Tønder, Aabenraa og Sønderborg samt tyske flertal i en række sogne i den sydlige del af afstemningszonen. I den anden zone, der omfattede Flensborg og et område ud til og med De nordfrisiske Øer Sild, Amrum og Før, gav afstemningen den 14. marts 1920 et endnu tydeligere flertal for Tyskland, Her stemte 80 % for at vedblive med at være en del af Tyskland, mens 20 % ønskede en genforening med Danmark. Resultatet blev, at det historiske Sønderjylland/Slesvig blev delt. På trods af senere forsøg på at flytte grænsen er det fortsat denne grænsedragning, der er gældende.