I november 1863 vedtog Danmark en ny forfatning, der omfattede
hertugdømmet Slesvig. Det var et brud på fredsslutningen efter Treårskrigen. Det førte
til den anden slesvigske krig i 1864. Denne gang var der tale om en
international krig, som Preussen og Østrig vandt. Som følge af nederlaget måtte
Danmark afstå hertugdømmerne, der i 1867 blev til den slesvig-holstenske provins
i Preussen. Som følge af indlemmelsen kom en stor dansktalende befolkning på op
mod 200 000 mennesker under tysk herredømme. Regionen som helhed blev en del af
den preussiske provins. Samtidig begyndte de dansktalende slesvigere at
identificere sig selv som danskere. Regionsbevidstheden var således blevet
sønderslået som følge af den nationale konflikt og erstattet med nationale
skillelinjer.