Omkring år 800 gik grænsen mellem dansk og frankisk magtområde langs Ejderen,
der i 811 blev anerkendt af kejser Karl den Store som hans romerske riges
nordlige grænse. Midt i regionen lå Nordens største by i vikingetiden: Hedeby.
Denne handelsby blev møde- og omdrejningspunkt for samkvem og handel i
regionen, men havde også mange relationer til alle andre dele af samtidens
Europa. Ved Hedeby mødtes to centrale handelsruter: Søvejen mellem Øst-og
Vesteuropa samt landevejen Hærvejen/Oksevejen mellem Nord-og Sydeuropa. I
regionen fandtes der således knudepunkter til alle dele af den dengang kendte
verden. I vikingetiden kom det i regionen til gentagne krige og konflikter. I
slutningen af 900-tallet erobrede den tyske kejser Otto II. området op til
Danevirke, inklusive Hedeby. Godt 10 år senere tilbageerobrede den danske konge
Svend Tveskæg området og befæstede sit herredømme med en ny forsvarsvold mellem
Slien i øst og sumpområderne i vest: Kovirke. Siden fulgte andre forsvarsværker
efter.