Et havdige er en kunstig vold langs kysten på op til 7,50 m højde, der
beskytter mod oversvømmelser fra havet. Siden middelalderen har beboerne ved
Vestkysten opført diger. Først var de smalle og med lav højde, senere blev de
forhøjet og gjort bredere, så de bedre kunne modstå vandmasserne.
Find informationer og tegninger om, hvordan digerne opføres og lav en modeltegning med forklaringer.
Det dansk-tyske dige (også kaldet "Det fremskudte dige")
Efter stormfloden i 1976, der nær havde oversvømmet Tøndermarsken, stod det klart for både danskere og tyskere, at digerne ved Højer, både nord og syd for grænsen, skulle forstærkes. Det blev besluttet at bygge et helt nyt dige mellem Emmerlev Klev og Hindenburgdæmningen (dæmning, der forbinder øen Sild med det tyske fastland). I 1980 gik arbejdet i gang og allerede i 1982 kunne diget indvies officielt af dronning Margrethe II. Den nye kog, der opstod mellem det gamle og det nye dige, fik navnet Margrethe-Kog.
Anmod om brochuren "Det fremskudte dige og Vidåslusen" (tysk og dansk) hos Syddanmark, Miljø- og vandsløbsvæsenet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder, tlf. 74 33 50 50. Brochuren er genoptrykt i 2003.
Skriv en avisartikel om opførelsen eller indvielsen af diget. Eller skriv dronningens tale ved indvielsen.