Så længe beboerne ved Vestkysten kan huske tilbage, har livet drejet sig om
at beskytte sig imod Vesterhavet, uanset om man var tysker, dansker eller
friser. I tidernes morgen begyndte menneskene at vove sig længere og længere ud
i marsken, fordi landet var frugtbart. Men fra tid til anden skyllede
stormfloder hen over landet og rev bygninger, husdyr, forråd, ja selv landsbyer
med sig. Faktisk er hele øer sunket i havet.For mange hundrede år siden havde alle øerne her rundt om været en eneste, men havet var kommet og havde slugt byer og kirker; folk var svømmet om på bjælker og tømmer, vugger var drevet om med små børn i. Da var landet blevet til mange øer; men siden efter var den ene ø skyllet bort efter den anden eller var blevet mindre og mindre…
H.C. Andersen, "De to baronesser", 1848
Men heldigvis er Vestkysten meget andet end farlig og stormomsust. Kig på de følgende billeder! Hvilket indtryk får du af kysten?
|
|
|
![]() |
![]() |